Hvad er grundlæggende i dens lære?
 
·  Gud er den højeste intelligens, første årsag til alt. Gud er evig, uforanderlig, immateriel, unik, almægtig, fuldstændig retfærdig og god.
 
·  Universet, som er Guds skabelse, indbefatter alle rationelle og irrationelle væsener, med eller uden sjæl, fysiske eller ikke fysiske.
 
·  I tillæg til den fysiske verden hvor de inkarnerede ånder bor (mennesker), eksisterer den åndelige verden, boligen for diskarnerede ånder.
 
·  I Universet findes andre beboede verdener med væsener på forskellige udviklingsniveauer: Mindre, lige så meget eller mere udviklede end menneskene.
 
 
·  Alle love i universet er guddommelige, fordi Gud har skabt dem. De omfatter både de fysiske og de moralske love.
 
·  Mennesket er en ånd som er inkarneret i en fysisk krop. Perispriten er et slags semi-materielt hylster som forbinder ånd og legeme.
 
·  Ånderne er skabelsens intelligente væsener. De danner den åndelige verden som altid har eksisteret og som overlever alt.
 
·  Ånderne er skabt enkle og uvidende. De udvikler sig intellektuelt og moralsk, og går fra lavere til højere grader i det åndelige hierarki, indtil de opnår en fuldstændig grad af renhed hvor de nyder en konstant lykke.
 
·  Ånderne beholder sin individualitet før, under og efter hver inkarnation.
 
·  Ånderne reinkarnerer så mange gange det er nødvendigt for deres udvikling.
 
·  Ånderne udvikler sig altid. I sine mange fysiske tilværelser kan de af og til stå stille, men de går aldrig tilbage i deres udvikling. Farten i den moralske og intellektuelle udvikling står i forhold til de anstrengelser ånden gør for at opnå fuldkommenhed.
 
·  Ånderne hører til forskellige niveauer, afhængig af hvilken grad af fuldkommenhed de har nået. Rene ånder, som har nået en høj grad af fuldkommenhed. Gode ånder, som har et fremherskende ønske om det gode. Ufuldkomne ånder, præget af uvidenhed og med en tilbøjelighed til onde og slette lidenskaber.
 
·  Forbindelserne mellem ånderne og menneskene er konstant og har altid eksisteret. De gode ånder opmuntrer os til det gode, støtter os i livets prøvelser og hjælper os at bære dem med mod og tålmodighed. De ufuldkomne leder os til onde handlinger.
 
·  Jesus er vejleder og forbillede for hele menneskeheden, og læren som han underviste i og som han praktiserede er guddommelig lov.
 
·  Den kristne moral, som nedskrevet i Evangeliet, er vejen for en sikker udvikling for alle mennesker. Praktisering af denne moral er løsningen på alle menneskelige problemer, og målet menneskeheden bør stræbe efter.
 
·  Mennesket har fri vilje til at handle og svarer for følgerne af sine handlinger.
 
·  Menneskets fremtidige liv bringer lidelser eller glæder alt efter om deres handlinger har været i harmoni eller ej med den guddommelige lov.
 
·  Bønnen er udtryk for tilbedelse af Gud og er i pagt med universets lov. Behovet for bøn er medfødt, ligesom idéen om Skaberens eksistens er medfødt.
 
·    Bønnen forbedrer mennesket. De som beder med iver og tillid får mere styrke mod fristelser, og Gud sender gode ånder for at hjælpe dem. Denne hjælp bliver aldrig nægtet når der bedes med oprigtighed.

__  ·  __